Kun 9 pct. af de adspurgte i en stor kostundersøgelse nævner, at sund mand er ensbetydende med groft brød. Især unge mellem 14 - 24 år spiser alt for lidt fuldkorn.
Det nuværende indtag af fuldkorn udgør kun knapt halvdelen af det anbefalede, og kun 6% af befolkningen lever op til en fuldkornstæthed i kosten på 75 g/10 MJ. Det forholdsvis lave indtag af fuldkorn i den danske befolkning kan til dels skyldes den lille opmærksomhed, der er i befolkningen omkring fuldkorns placering i en sund kost. Således var der kun 9% i Kostundersøgelsen 2000-2004, der nævnte, at sund mad er ensbetydende med at spise "groft brød", hvorimod 70% og 55%nævnte, at sund mad er mad med henholdsvis mange grøntsager og fedtfattig mad2. Resultaterne fra nærværende undersøgelser tyder ikke på, at fuldkornsindtaget er associeret med en speciel socioøkonomisk gruppe.
I forhold til fuldkornsindtaget er udviklingen i indtaget af forskellige brød og kornprodukter ikke favorabel, idet der ses en stigning i indtaget af fint hvedebrød, og indtaget af hvedebrød overstiger langt det fuldkornsholdige rugbrød, ligesom indtaget af "lette" morgenmadscerealier overstiger indtaget af havregryn hos børnene.
Næsten alle, der opfylder fuldkornsanbefalingen, spiser den vejledende mængde brød og kornprodukter, men langt fra alle, der spiser den vejledende mængde brød og kornprodukter, lever op til fuldkornsanbefalingen.
At opfylde fuldkornsanbefalingerne er derfor ikke blot et spørgsmål om kvantitet, men også om kvaliteten af brød og cerealier. Rugbrød er langt den største bidragsyder af fuldkorn, efterfulgt af havregryn. Især de yngste aldersgrupper har et højt indtag af rugbrød og havregryn, og information til forældre om at gøre en indsats for at vedligeholde denne præference hos børnene gennem barndom og ungdom vil være en god idé, især da unge (14-24 år) er den aldersgruppe, der har det laveste fuldkornsindtag.